Monta logo

Opdateringer i Monta-appen – marts 2023

Skrevet af Monta
Sidst opdateret: 12. oktober, 2023
I denne artikel
Monta Banner

Vi er tilbage med flere opdateringer om vores Monta-app! Teamet har arbejdet hårdt på at gøre din ladeoplevelse endnu bedre, og opdateringerne i denne måned vil ikke skuffe dig.

Her er, hvad du kan forvente:

  • Opsæt nettariffer for hjemmeladning direkte i appen.
  • Find alle ladere, der er delt med dig, med få klik.
  • Skeln nemt mellem midler og kredit i Monta Wallet.

Opdateringerne er designet til at gøre din ladeoplevelse mere bekvem, effektiv og problemfri end nogensinde før.

Lad os dykke ned i det!

Medregn nettariffer for hjemmeladning direkte i appen

Vi er glade for at kunne fortælle om en ny opdatering af Monta-appen, som vil gøre det nemmere for ladestanderejere at opsætte deres tariffer og få nøjagtig indsigt i deres ladeomkostninger.

Danmark indførte pr. 2023 dynamiske tariffer som en del af elprisen, men brugeren kunne ikke angive dem i indstillingerne for elomkostninger i appen. Det medførte unøjagtigheder i: 

  • vores visning af brugerens indsigtsdata.
  • de akkumulerede omkostninger, der vises på den nye sessionsskærm.
  • SmartCharge-beregningen, som ikke tog tarifferne i betragtning.

Slutbrugerne blev hidtil sendt videre til Portal, hvor de kunne angive deres distributionssystemoperatør (DSO) og fastslå, hvilke tariffer der skulle bruges. Det gjorde det mere besværligt og forvirrende.

Nu angiver Montas backend automatisk en standard-DSO på baggrund af ladestanderens placering i Danmark, hvis du ikke allerede har angivet en DSO.

Du kan finde denne opdatering under Indsigt > Din lader > Omkostninger > Omkostningsindstillinger.

Under Indstillinger for elomkostninger kan du se:

  • Afsnittet med nettariffer
  • Afsnittet med beregning af elomkostninger, som tager alle felter, brugeren har udfyldt, i betragtning.
    • Der vises en forhåndsvisning af beregningen med den aktuelle spotpris, hvis Spotpris er valgt.
  • Under Avancerede indstillinger i omkostningsindstillingerne kan du endvidere angive ekstra omkostninger i pris/kWh og/eller %/kWh.

Alle priser inkluderer fra nu af moms, og du bliver underrettet om denne opdatering og om, hvad den indebærer. Opdateringen gør det muligt at give meget mere nøjagtige indsigtsdata om ladeomkostninger, så du får fuldt overblik og bedre sporingsmuligheder. Hvis du tidligere har brugt procentfeltet til at beregne moms, skal du nu rydde feltet manuelt.

Hos Monta stræber vi efter at gøre brugeroplevelsen bedre og give dig mulighed for at få fuld indsigt i dine ladeomkostninger og -vaner. Vi håber, at denne opdatering giver dig netop det.

Find alle ladere, der er delt med dig, med få klik

Tidligere var det ikke så nemt at finde de ladere, der var blevet delt med dig. Det var frustrerende og spild af tid at skulle søge efter dem i appen. Alt i alt blev det en dårlig oplevelse.

Nu kan du nemt finde dit teams ladestandere ved at gå til Ladere > Ladestandere > Delt med mig. Det vil gøre det nemmere for brugere, der ikke ejer en ladestander, hurtigt at finde teamets ladestandere, så de sparer tid og ikke får dårlige nerver.

Hos Monta er vi opmærksomme på, hvor vigtig brugeroplevelsen er, og hvordan den kan påvirke vores brugeres samlede oplevelse. Vi håber, at denne opdatering vil gøre det nemmere for dig at finde dit teams ladestandere, så hele din elbiloplevelse bliver bedre fremover.

Nem skelnen mellem midler og kredit

Hidtil har det ikke været muligt at skelne mellem faktiske penge og Monta-kredit i Monta Wallet. Det har været forvirrende og generende for masser af brugere.

Fra nu af kan du i Monta Wallet fra første færd nemt se, hvad der er rede penge (midler), og hvad der ikke er (Monta-kredit kan kun bruges i appen). 

Denne forbedring er en fordel for alle, der bruger Monta-appen og Wallet – også dem, der vil tanke op i Wallet og betale med midlerne, vil have refunderet ladeomkostninger for sponsorerede ladestandere eller vil overføre penge fra deres Monta Wallet til deres bankkonto.

Vi håber, at denne opdatering gør Wallet mere gennemskuelig og tydelig, så det bliver nemmere for dig at håndtere finanserne.

Nye ladestandermodeller understøtter nu fjernopdatering af firmware

Sidste måned annoncerede vi, at ladestanderejere kan sætte gang i firmwareopdateringer direkte fra Monta-appen. Siden da har vi gjort betydelige fremskridt og udvidet fra 2 ladestandermodeller til 10 modeller, der understøtter fjernopdatering af firmware.

Ejere af ladere af mærket Zapp, Linkcharging, Garo, Sevadis, Autel, Charge Amps og ABB kan nu få en bedre kundeoplevelse takket være denne nye funktion. Vi bliver ved med at tilføje nye modeller, og vi holder dig orienteret undervejs.

Integration af ladestandere – nye modeller tilføjet 

Vi har tilføjet 15 nye ladestandermodeller i den forgangne måned, så vi nu har integrationer til 303 modeller i alt! Se den komplette liste her

Fortæl os om dine behov

Vores produkt skal være til glæde for dig, så hvis du har nogen funktioner i tankerne eller idéer til forbedringer, du gerne vil se i Monta-appen, så giv os endelig besked!

Du kan anmode om funktioner, give feedback eller stemme på idéer fra andre Monta-brugere på vores Idéportal.

Uanset hvad det er, så elsker vi at høre fra dig!

Stay in charge logo
Tilmeld dig nyhedsbrevet Stay in Charge, dit kompas til opladning af elbiler:

Udvalgte relaterede artikler