Monta logo

Opdateringer i Monta-appen – maj 2023

Skrevet af Monta
Sidst opdateret: 12. oktober, 2023

Del artiklen

I denne artikel
Monta Banner

Vi præsenterer de nyeste opdateringer i Monta App! I denne måned har vi fokuseret på at forbedre gennemskueligheden og give vores brugere flere oplysninger. Her er højdepunkterne:

  • Se, hvornår din opladning blev sat på pause, og hvor længe pausen har varet, med PowerBank.
  • Få besked om hændelser, der kun har relevans for dig.

Læs videre for at få flere oplysninger.

Se, hvor længe en opladning har været sat på pause, med PowerBank

Vi ved, at de af jer, der bruger PowerBank Beta, gerne vil vide nøjagtigt, hvad der sker med jeres lader, når I bruger PowerBank, og vi er her for at hjælpe.

Tidligere var det umuligt at finde ud af, om og hvor længe en opladning havde været sat på pause, hvilket gjorde det svært at vide, hvor meget man havde hjulpet elnettet. Men bare rolig, vi har en løsning!

Fra og med i dag vil du, når en opladning sættes på pause, mens du bruger PowerBank, kunne se flere oplysninger i din deltagelseshistorik i PowerBank. Mere specifikt kan du se præcist, hvornår opladningen blev sat på pause, og hvor længe pausen varede.

Du får adgang til deltagelseshistorikken i PowerBank under ladestanderens indstillinger.

Husk, at PowerBank er vigtig, for efterhånden som flere og flere elbiler sættes til opladning, bliver nettet mere belastet, og det øger risikoen for strømafbrydelser. Men hvis vi samler ladesessioner og sætter dem på pause, når der registreres en ubalance, kan vi nemt forebygge strømafbrydelser og hjælpe nettet på den lange bane.

Et særligt hændelsesbanner kun til dig

Vi har forbedret vores hændelsesbannere, så de retter sig mere efter den ladestander, du skal til at bruge (hvad enten den er offentlig eller privat), og den handling, du skal til at udføre. Disse bannere knytter hændelser fra vores Monta Statusside (såsom planlagt vedligeholdelse eller problemer med et ladestandermærke) sammen med den handling, du er ved at udføre – f.eks. når du er på en side eller appskærm eller planlægger at bruge en ladestander, der er påvirket af problemet.

Det betyder, at du orienteres om eventuelle problemer, før du overhovedet går i gang med at lade, så du kan vælge at finde et alternativt ladested og undgå handlinger, der forsinker dig.

Vi begynder med Easee-ladere og breder tiltaget ud til flere mærker med tiden.

Det vil helt sikkert give dig mere sindsro, når du skal lade, fordi du på forhånd ved, om noget er galt. Du får altså mulighed for at finde et alternativ i stedet for at komme tilbage til en uopladet bil.

Vi håber, at disse opdateringer er med til at styrke vores indsats for gennemskueligheden og miljøet og vender snart tilbage med flere opdateringer til dig.

Hold dig opladet!

Integration af ladestandere – nye modeller tilføjet

Vi har tilføjet 19 nye ladestandermodeller i den forgangne måned, så vi nu har integrationer til 329 modeller i alt! Se den komplette liste her.

Fortæl os om dine behov

Vores produkt skal være til glæde for dig, så hvis du har nogen funktioner i tankerne eller idéer til forbedringer, du gerne vil se i Monta-appen, så giv os endelig besked!

Du kan anmode om funktioner, give feedback eller stemme på idéer fra andre Monta-brugere på vores Idéportal.

Uanset hvad det er, så elsker vi at høre fra dig!

Stay in charge logo
Tilmeld dig nyhedsbrevet Stay in Charge, dit kompas til opladning af elbiler:

Udvalgte relaterede artikler