Opdateringer i Monta Portal – marts 2023

Skrevet af Monta
Sidst opdateret: 12. oktober, 2023
Monta Banner
I denne artikel
Monta Banner

Velkommen til den seneste udgave af bloggen om opdateringer i Monta Portal! Vi glæder os til at fortælle dig om de nye funktioner og forbedringer, som vi har arbejdet på for at forbedre din brugeroplevelse. I denne måned har vi fokuseret på at give dig mere fleksibilitet, bekvemmelighed og effektivitet i forvaltningen af din virksomhed gennem Monta Portal.

Opdateringerne for marts er:

  • Monta Portal får nyt udseende.
  • Nye operatørroller er blevet tilføjet.
  • Forskellige forbedringer af vores lastbalanceringsfunktion.

Se nedenfor, hvordan du får adgang til funktionerne.

Monta Portal får snart en episk opgradering

Der er spændende nyheder for alle Monta Portal-brugere! Vi har set frem til at annoncere den kommende lancering af Monta Portal 2.0 – en opgradering, som bliver en game changer for din ladeoplevelse.

Monta Portal 2.0 er drevet af den innovative teknologi Flutter og er designet til at fungere nemmere, mere intuitivt og brugervenligt. Vores team har arbejdet hårdt på at sikre, at opgraderingen opfylder alle dine behov, og vi er sikre på, at du vil elske den.

Vi sætter pris på, at du er betabruger, og derfor får du eksklusiv adgang til at udforske den nye og forbedrede Monta Portal. Du skal bare sikre dig, at du aktiverer betaadgang, inden du åbner portalen. Vi glæder os til at høre, hvad du synes, og håber, at du vil give os feedback.

Med fornyelsen er vi gået over til en moderne teknologistak, vi har forbedret kvalitet og sikkerhed på portalen, og brugen er blevet mere skalerbar. Vi ved, at vores loyale kunder har ventet spændt på denne opdatering, og vi glæder os til at vise dig, hvad vi har arbejdet på.

Så spænd sikkerhedsselen, og gør dig klar til en episk opgradering – Monta Portal 2.0 er lige på trapperne! Følg med for at få flere opdateringer.

Roller og tilladelser – nye operatørroller

Er du bekymret for, om dine teammedlemmer har adgang til flere funktioner end nødvendigt på Monta Portal?

Mange, hvis ikke alle compliance- og privatlivspolitikker, håndhæver princippet om færrest rettigheder, hvilket betyder, at medarbejdere kun bør have adgang til de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan fuldføre deres opgaver. Et teammedlem, som har flere rettigheder, end det er nødvendigt, kan potentielt foretage uautoriserede ændringer (udbetale penge, ændre priserne, frakoble ladere osv.) eller endda ødelægge ting.

Ud over drifts- og compliancerisici kan adgang til for mange data være overvældende og gøre det sværere for teamet at navigere i de daglige arbejdsopgaver.

For at løse dette problem har vi indført nye brugerroller på operatørniveau, som giver dig mulighed for at give medlemmer roller, der passer til deres specifikke ansvarsområder og jobfunktioner. De tildelte roller sikrer, at f.eks. økonomi- eller supportmedarbejdere har den nødvendige adgang og de nødvendige tilladelser til at udføre deres opgaver effektivt, hvilket strømliner dine arbejdsgange og forbedrer den samlede produktivitet.

Du kan vælge mellem 4 operatørroller:

  • Admin: Dette er systemets nuværende operatørrolle, der indeholder alle visnings- og redigeringsrettigheder.
  • Manager: Stort set identisk med administratorrollen, men har ikke tilladelse til at:
    • udbetale penge fra Wallet.
    • overføre brugere eller ejerskab over en ladestander eller en ladeplads.
    • slette et team.
  • Support: En rolle tiltænkt supportmedarbejdere, der skal kunne svare på spørgsmål fra kunderne og foretage fejlfinding. Brugere med denne rolle har adgang til ladestandere, ladepladser, opladninger og teammedlemmer, og de kan udføre den nødvendige fjernbetjening (f.eks. starte, stoppe eller genstarte en lader) for at give kundesupport. Support-rollen kan ikke:
    • se eller redigere adgang til Wallet eller transaktioner.
    • tilføje, redigere eller slette ladere, teams, brugere, ladepladser, priser på ladestandere, abonnementer eller andre vigtige handlinger.
    • overføre brugere eller ejerskab af en ladestander eller en ladeplads.
  • Bookkeeper: En rolle tiltænkt økonomimedarbejdere på operatørniveau, som har ansvaret for at gennemgå transaktioner, finansiel rapportering og bogføring. Brugere med disse roller har kun fuld adgang til transaktioner, fakturaer, opladninger, Wallets tilhørende teams og sponsorerede ladestandere.

Du kan tildele én af de fire roller, når du inviterer en ny bruger til dit team.

Disse udspecificerede tilladelser giver ladeoperatører, større selskaber, mindre virksomheder, installatører og enhver, der bruger Monta Portal, mulighed for at opsætte den nødvendige adgang, så deres teams kan samarbejde og samtidig bevare den fulde kontrol over vigtige eller følsomme data og handlinger.

Sæt nye standarder for din lastbalancering

Vi introducerer Load Balancing Micro-Portal

Lastbalancering er en nødvendig funktion for enhver ejer af en større ladeplads eller ladeoperatører som f.eks. boligforeninger, ladeoperatører med store ladepladser, flådeopsætninger osv. I vores bestræbelser på at tilføje nye funktioner til lastbalancering ønsker vi ikke at gå på kompromis med brugeroplevelsen og gøre tingene mindre intuitive.

Derfor har vi oprettet en særskilt Load Balancing Micro-Portal, hvor du nemt kan opsætte dynamisk lastbalancering, dobbeltdynamisk lastbalancering og multi-level lastbalancering.

Load Balancing Micro-Portal vil give dig overblik over alle dine ladepladser og lastbalanceringsgrupper, herunder undergrupper. Du får også særskilte indstillinger, hvor du kan tilpasse generelle indstillinger, f.eks. angive et navn og den samlede tilgængelige strømstyrke, samt mere avancerede indstillinger om strømfordeling eller bestemte konfigurationer af elmåler eller ladestander.

Vink farvel til menneskelige fejl i din opsætning af lastbalancering, og byd en nemmere navigation og mere fleksibilitet velkommen. Med Montas Load Balancing Micro-Portal får du alle de værktøjer, du har brug for, til at udføre dit arbejde sikkert. 

Se funktionen på Monta Portal > Charging Sites > Load Balancing.

Læs vores vejledninger om de typer af load balancing, du kan anvende, og hvordan du trin for trin konfigurerer load balancing.

Styrk din ladeplads med Montas multi-level lastbalancering

Det kan være svært at opsætte multi-level lastbalancering for ladeoperatører med store ladepladser som f.eks. lufthavnsparkeringspladser, boligforeninger og flådeparkering, eller hvis du bruger solpaneler eller varmepumper. Hvis du ikke vil gå på kompromis med strømstyrken, så skal du opsætte multi-level lastbalancering.

Montas multi-level lastbalancering fordeler effektivt strømefterspørgslen på flere ladestationer ved at slutte laderen til flere sikringsgrupper, som derefter forbindes til elnettet. Når en elbil sættes i laderen, overvåger vores lastbalanceringssystem ladeprocessen og justerer dynamisk strømmen mellem sikringsgrupperne, så der ikke er fare for, at sikringerne sprænger, men elbilen samtidig får tilført strøm effektivt. Det giver en mere rentabel og stabil strømfordeling.

For at opsætte en lastbalanceringstype skal du åbne lastbalanceringsportalen.

Opsæt dine Easee-ladere med Enegic-målere ved hjælp af Monta

Vil du opsætte lastbalancering på dine Easee-ladere med Enegic-målere? Monta har løsningen til dig!

Easee har sin egen løsning til lokal lastbalancering, men den kan i øjeblikket ikke bruges sammen med Monta, når der anvendes en Enegic Monitor. Det skyldes, at Easee-ladere er opsat i en primær/sekundær konfiguration, hvor den primære lader er ansvarlig for at fordele den tilgængelige strøm mellem laderne. Ikke desto mindre har vi fundet en løsning!

Sådan fungerer det: Når du opsætter lastbalancering i Monta, registreres ladepladsens primære Easee-lader automatisk. Hvis du angiver ladepladsens samlede strømstyrke, beregner vi den tilgængelige strøm på baggrund af input fra Enegic-måleren og sender oplysningerne til den primære lader. Den primære lader kan derefter fordele den tilgængelige strøm mellem de primære og sekundære ladestandere.

Hvis du vil opsætte lastbalancering på Easee-ladere med en Enegic-måler, skal du bare gå til lastbalanceringsportalen og oprette en lastbalanceringsgruppe ved at vælge Locally Managed Easee som strømfordelingsmulighed. Med Monta kan du opsætte en hvilken som helst type lastbalancering lige fra dynamisk til dobbeltdynamisk og videre til multi-level lastbalancering.

Oplev fordelene ved lastbalancering på dine Easee-ladere med Monta i dag!

Nye ladestandermodeller understøtter nu fjernopdatering af firmware

Sidste måned annoncerede vi, at ladestanderejere kan sætte gang i firmwareopdateringer direkte fra Monta Portal og Monta-appen. Siden da har vi gjort betydelige fremskridt og udvidet fra 2 ladestandermodeller til 10 modeller, der understøtter fjernopdatering af firmware.

Ejere af ladere af mærket Zapp, Linkcharging, Garo, Sevadis, Autel, Charge Amps og ABB kan nu få en bedre kundeoplevelse takket være denne nye funktion. Vi bliver ved med at tilføje nye modeller, og vi holder dig orienteret undervejs.

Integration af ladestandere – nye modeller tilføjet 

Vi har tilføjet 15 nye ladestandermodeller i den forgangne måned, så vi nu har integrationer til 303 modeller i alt! Se den komplette liste her

Se vores offentlige roadmap for Monta Portal

Vores offentlige roadmap viser, hvad du og dine Monta-medbrugere gerne vil se i Monta Portal, samt vores status på at få ført ønskerne ud i livet.

Du er velkommen til at indsende dine egne ønsker til funktioner eller forbedringer lige her.

Se vores offentlige roadmap her.

Vi elsker at høre fra dig.

Den førende kommandocentral for elbilopladning.
Udforsk Monta Hub
Tilmeld dig nyhedsbrevet Stay in Charge, dit kompas til opladning af elbiler:
Del denne artikel

Udvalgte relaterede artikler