Monta logo

Opdateringer om Monta Portal – november 2022 

Skrevet af Monta
Sidst opdateret: 12. oktober, 2023

Del artiklen

I denne artikel
Monta Banner

Vi arbejder dag ud og dag ind for at fremme brugen af elbilteknologi. Vi ved, at det opnås bedst ved at give dig de bedste værktøjer på markedet, så din ladeoplevelse bliver bedre. 

Vi ønsker at bidrage til vækst i elbilbranchen og udbygning af infrastrukturen ved at gøre det nemmere at administrere flåder, levere en bedre ladeoplevelse, gøre det nemmere at installere ladestandere med mere. 

Se, hvad Monta har til dig i denne måned, på Portal: forbedringer og helt nye værktøjer.

Én betalingsterminal til alle dine ladestandere på et ladested: Byd Payter-integrationen velkommen.

Det bliver langsomt et ufravigeligt krav at kunne give elbilister mulighed for at betale med kreditkort direkte på jævnstrømsladere. For en stor operatør kan det være svært at implementere, men vi kan gøre dit liv nemmere ved at give dig midlerne til at opsætte én betalingsterminal for alle dine ladestandere på et ladested, så du ikke skal gøre det én ad gangen. Sig hej til Payter! 

Den udfordring, som mange store operatører står over for, når de skal finde løsninger på dette krav fra elbilisterne, er, at det er dyrt at leje mange betalingsterminaler, eller at de løsninger, der findes i dag, ikke er teknologidrevne og ofte kræver, at man manuelt opdaterer priserne for hver enkelt betalingsterminal på stedet. Desuden er de betalinger, der foretages på disse betalingsterminaler, ikke tilgængelige i ladestanderstyringen, fordi der ikke er nogen betalingsintegration. Det efterlader derfor ikke mange muligheder for at håndtere betalinger i ét værktøj.

Monta har derfor opbygget en integration med terminaludbyderen Payter. Nu kan vi tilbyde en skalerbar og gennemskuelig løsning for alle store ladeoperatører, som har behov for at give deres besøgende mulighed for direkte betaling via kreditkort. 

Operatører vil snart kunne opsætte 1 terminal for hele ladestedet og styre alt direkte fra Monta i stedet for at skulle investere i flere terminaler. Du kan opsætte en betalingsterminal for flere ladestandere eller for et ladested og styre ladestandernes prisgrupper direkte fra Monta som normalt. Priserne vises selvfølgelig på Payter-terminalen, så elbilisten nøjagtigt kan se, hvad du har konfigureret i Portal.

Pengenes vej fra elbilisten til dig vil være helt synlig og tilgængelig i Monta Wallet-systemet, så du har fuldt overblik over dine indtægter på ét sted – uanset hvilken betalingskilde der bruges (betalingsterminaler, appen, ladebrikker osv.).

Når du har opsat betalingsterminalen, kan du finde og justere alle andre indstillinger, der har relation til Payter, i Wallet-afsnittet i Monta Portal under “Payment Terminal”.

Det er som at slå to fluer med ét smæk – spar penge ved kun at opsætte én terminal pr. ladested, og spar penge ved kun at skulle administrere og vedligeholde én terminal. 

Sæt gang i firmwareopdateringer direkte fra Monta Portal

Uanset om du ejer en ladestander, administrerer en abonnementstjeneste eller producerer hardware, kan du have været nødsaget til at tage stilling til visse problemer, der har med firmwareopdateringer af hardwaren at gøre. Nu hører det fortiden til at skulle besøge ladestedet eller bruge flere værktøjer blot for at sætte gang i firmwareopdateringer på din ladestander. Det eneste, du skal gøre, er at bevæge fingeren for at sætte gang i firmwareopdateringer direkte fra Monta Portal. 

Når du ikke har mulighed for at opdatere firmwaren fra eksternt hold, er du nødt til fysisk at møde op ved ladestanderen, hvilket kan indebære en omkostning. I andre tilfælde kan du være nødt til at forlade Monta Portal og bruge et alternativt værktøj, som gør arbejdsgangen mindre effektiv. Alt i alt er der risiko for, at dine ladestandere er mindre stabile, hvis du ikke kan sætte gang i firmwareopdateringerne, så snart de er klar.

For at sikre, at din ladestander hele tiden fungerer problemfrit, kan du nu sætte gang i firmwareopdateringer direkte fra vores Portal på alle ladestandermodeller, der understøttes af Monta.

Næste gang du ser en ny opdatering (disse oplysninger kan ses i banneret øverst på ladestanderens side), kan du starte opdateringen af den pågældende ladestander fra selv samme side. Du kan også finde statusoplysningerne, så du kan se, om firmwareopdateringen blev gennemført.

Giv dine kunder en bedre og mere stabil brugeroplevelse, spar penge og tid, og gør arbejdsgangen nemmere med Monta Portal.

Bemærk, at der med tiden føjes flere modeller til listen over understøttede ladestandere.

Udnyt ladestanderen bedre takket være bedre indsigt i spildt potentiale

Enhver ladeoperatørs rædsel: blokeringstid! Dvs. den tid, hvor ladestanderen er optaget, men ikke lader. Minimer blokeringstiden, og maksimer udnyttelsen af din ladestander ved hjælp af vores forbedrede indsigtsafsnit. Hvordan? Indsigtsdataene kan hjælpe dig med at finde mistet potentiale og se, hvor der er plads til forbedring. 

Derfor er en detaljeret udspecificering af årsagerne til, at en ladestander eventuelt ikke oplader, når den bør, og hvad den gør i stedet for, værdifuld viden. Den tid, hvor ladestanderen er optaget, men ikke lader, kaldes også blokeringstid. I blokeringstiden tjener du som ejer af et ladested eller som ladeoperatør ikke penge på brugeren, der oplader, og du kan heller ikke udbyde ladestanderen til andre brugere i stedet for. Det fører til tab på bundlinjen.

Vi har forbedret vores indsigtsafsnit i Monta Portal, så du kan se flere detaljer om blokeringstiden. Det gør du ved at finde den ladestandertilstand, som hedder “Busy”, på oversigten over din ladestander eller på oversigten over ladestedet. Statussen “Busy” angiver, at din ladestander er optaget. Hvis du holder musen over statussen (ikke klikker), finder du årsagen til, hvorfor den er optaget f.eks. Busy-Charging, Busy-Non-Charging, Busy-Blocked, Busy-Reserved osv.

Ud over at hjælpe dig med at forstå, hvordan dine ladestandere udnyttes, kan disse data være til stor nytte, når du skal træffe essentielle forretningsbeslutninger såsom: 

  • Hvor meget forretning går jeg glip af? 
  • Bør jeg begynde at opkræve blokeringsgebyrer for at reducere blokeringstiden? 
  • Bør jeg aktivere SmartQueue for at underrette bilisterne om at flytte deres biler, så den næste bruger kan komme til?
  • Er det ud fra den nuværende udnyttelse af ladestanderne det rette tidspunkt for mig eller min kunde at tilføje en ny ladestander på?

Du kan sikkert komme på flere spørgsmål. Uanset hvad håber vi, at denne forbedring af vores indsigtsafsnit er nyttigt for dig i forhold til at planlægge dine næste skridt i erobringen af elbilnetværket.

Find frakoblede ladestandere på et øjeblik

Der kan være mange årsager til, at ladestandere frakobles. Måske havde du planlagt at koble din ladestander til Monta på et senere tidspunkt i integrationsprocessen, men glemte det. Måske er din ladestander blevet frakoblet af tekniske årsager som f.eks. en dårlig internetforbindelse eller en ny firmwareopdatering. 

I begge tilfælde kan det være smart at opdage disse afvigelser hurtigere! Hvorfor? Fordi frakoblede ladestandere betyder, at de ikke er live og derfor ikke kan bruges til opladning af nogen og heller ikke skaber nogen indtægter for dig, hvis du driver offentlige ladestandere.

I Monta Portal kan du nu hurtigt finde frakoblede ladestandere i tabellen over teamets ladestandere og i den generelle tabel over ladestandere. Du skal bare filtrere efter “No connection” på ladestanderlisten og skride til handling for at få dine ladestandere op at køre igen.

Betatilbud: Brug “Charge Profiles” til at automatisere, hvordan og hvornår din flåde oplades

Enterprise-kunder med flåder kan nu automatisere, nøjagtig hvornår og hvordan bilerne i deres flåde oplades, ved blot at knytte en opladningsprofil til en ladebrik. 

Som administrator af en virksomheds flåde har du ingen mulighed for at vælge, hvor meget bilerne skal lades op (f.eks. om du vil oplade dem 100 % i stedet for 80 %), og du kan heller ikke planlægge, hvornår opladningen skal ske (om du vil oplade bilerne i din flåde på forskellige tidspunkter, eller om du vil have en bil klar til et bestemt tidspunkt). Sidst men ikke mindst kan du heller ikke rigtig udnytte brugen af intelligente funktioner som f.eks. SmartCharge til at spare penge eller opfylde nogle af din virksomheds bæredygtighedsmål, som kræver, at du oplader, når energien er grønnest.

Gode nyheder – nu er det løst! Med introduktionen af “Charge Profiles” for flåder kan du med denne betafunktion opsætte opladningsprofiler, hvor du kan definere en række opladningspræferencer i Monta Portal, og derefter kan du knytte opladningsprofilen til RFID-kort. Når RFID-kortet bruges for første gang begynder opladningen, som den er defineret i opladningsprofilen.

Eksempel: Med opladningsprofiler kan du sikre, at flåden oplades, når elektriciteten er billigst, og samtidig sikre, at dine biler er klar til afhentning mandag til fredag kl. 8:00. Det eneste, dine medarbejdere skal gøre, er at aktivere ladebrikken på ladestanderen for at begynde opladningen som normalt.

Der er mange andre scenarier, som vi kan forestille os, men du kan bare prøve det selv. Find ud af, hvornår og hvordan du vil have din flåde opladet og klar til næste arbejdsdag. 

Eksperttip: Hvis du bruger denne funktion og integrerer din flåde, får du en fuldautomatisk løsning, som oplader din flåde på baggrund af dine opladningspræferencer, og som ved, hvor meget opladning dine biler har behov for.

Sørg for at slå “Beta” til på din profil, så du kan bruge vores betafunktioner. Her kan du se, hvordan du gør.

Et nyt felt til bedre fakturasporing: “EAN number”

Vi har tilføjet et felt for European Article Number (EAN), så nu er det meget nemmere at knytte dine Monta-fakturaer til dit system. 

I dag er der gode nyheder for alle installatører, producenter eller operatører, som skal bruge et EAN-nummer til at spore og referere til deres fakturaer! Vi har tilføjet et valgfrit skrivefelt i team- og operatørindstillingerne, som hedder “EAN number”. Det er lige nedenunder feltet “PO number”.

Nu kan du nemt administrere, spore og tilpasse dine Monta-fakturaer – en lille, men effektiv tilføjelse.

Integration af ladestandere – nye modeller tilføjet 

Vi har tilføjet 17 nye ladestandermodeller i den forgangne måned, så vi nu har integrationer til 260 modeller i alt! Se den komplette liste her (tilgængelig på engelsk). 

Vores offentlige køreplan for Monta Portal er klar!

Vores offentlige køreplan er live og klar til at skabe fuld klarhed over, hvad du og dine Monta-medbrugere gerne vil se i Monta Portal, samt vores status på at få ført ønskerne ud i livet. Du kan selvfølgelig også indsende dine egne idéer eller anmodninger om funktioner og forbedringer lige her!

Se vores offentlige køreplan her.

Vi elsker at høre fra dig.

Stay in charge logo
Tilmeld dig nyhedsbrevet Stay in Charge, dit kompas til opladning af elbiler:

Udvalgte relaterede artikler