7 argumenter til at overtale bestyrelsen

Foreningens bestyrelse har ofte det sidste ord, når det kommer til opsætning af ladestandere. Her får du 7 vandtætte argumenter, du kan bruge til at overbevise din bestyrelse, om at ladestandere er en god investering.

Danskerne vil køre elbil – og det skal de nok komme til. Det er konklusionen på Regeringens ambitioner om at få 750.000 elbiler på de danske veje inden 2030. Det stiller store krav til foreninger – både ejerforeninger, andelsforeninger og boligforeninger – da 80 % af opladningen af elbiler sker fra elbilisternes hjemmeadresse. Hjemmeopladning er bekvemt for ejeren og godt for miljøet, men det kan også opfattes som en unødvendig ekstraudgift for foreningen, hvis bestyrelsen ikke kender til udviklingen, fordelene og potentialet med ladestandere til beboernes elbiler.

Jo færre i bestyrelsen, der kender til elbiler og ladestandere, jo større er risikoen for, at intet bliver gjort for at imødekomme behovet for ladestandere i foreningen.

Vi har derfor samlet de 7 vigtigste argumenter, du kan bruge til at overtale bestyrelsen til at investere i ladestandere nu. 

Argument 1: Elbiler er fremtidens transportmiddel

Salget af elbiler har været stigende de seneste år. I december 2020 stod elbiler for hele 30 % af bilsalget i Danmark, og med de gunstige regler på plads angående afgifter på elbiler, er det blot et spørgsmål om tid, før foreningens parkeringsplads er mere elektrisk end fossil.

Modsat en “almindelig” bilist, der kan tanke benzin ude, har en elbilist brug for at kunne oplade elbilen hjemmefra. Det er ikke kun godt for miljøet, da bilisten kan oplade med grøn, vedvarende, eller prisvenlig energi, det er også en nødvendighed, da der simpelthen mangler ladestandere i det offentlige rum

Med ladestandere på foreningens parkeringsarealer imødekommer bestyrelsen udviklingen i salg af elbiler, mens beboerne nemt kan oplade elbilen hjemmefra. Og en vigtig sidegevinst er, at både beboer og forening kan være med til at sætte skub i den grønne omstilling.

Argument 2: Foreningen accelererer den grønne omstilling med ladestandere

Flere elbiler på de danske landeveje er vigtigt for den grønne omstilling. Men det lave antal af offentlige ladestandere har fungeret som en bremse for udviklingen. 

Faktisk anslås det, at der skal opsættes ca. 250 ladestandere om dagen frem mod 2030 for at nå regeringens mål. Som forening kan du tage tendensen i opløbet og proaktivt vise, at du vil gøre det nemt for dine beboere at køre elbil. Enhver ladestander er et stort skridt i den rigtige retning, og signalværdien over for både nuværende og kommende lejere må ikke undervurderes.

Argument 3: Foreningen bliver attraktiv over for nye beboere

Den ene undersøgelse efter den anden viser, at danskerne er ambitiøse på klimaets vegne.

Hele 81% af danskerne mener, at Danmark bør være blandt de førende klima-lande i verden, viser en ny undersøgelse foretaget for Klimaministeriet. Selv Corona krisen, som har skabt store økonomiske konsekvenser for almindelige borgere, får ikke danskerne til at nedprioritere grønne initiativer. Således vil halvdelen af danskerne stadig bruge flere penge på klimaet, selvom pandemien ikke er overstået.

Tendensen understreger, at foreninger bør prioritere flere grønne indsatser for at fastholde og tiltrække beboere til deres foreninger. Opsætning af ladestandere kan være et godt første skridt i den rigtige retning, da det både gavner foreningen og dens beboere fra første dag. Foreningen bliver mere attraktiv i fremtiden for kommende beboere, mens nuværende medlemmer får nemmere ved at køre elbil.

Selvom det lyder lige til, så er der selvfølgelig også omkostninger forbundet med at få sat ladestandere op i sin forening. Investeringen tjener sig dog hurtigt hjem, hvis ladeløsningen også skal fungere som en ny indtjeningskilde.

Argument 4: Det kan være dyrt at få installeret ladestandere – men investeringen tjener sig hjem

Enhver investering skal tjene sig hjem igen, og gerne med en markant profit som prisen på det arbejde, investeringen fører med sig.

Det gælder også ladestandere – og heldigvis tjener ladestandere sig  hjem igen, hvis de administreres med det rigtige system. Den indledende investering kan dog være relativt pebret.

Hvis du som forening f.eks. investerer i 4 ladestandere, vil den samlede pris sandsynligvis løbe op i omkring 200.000 kroner, som estimeret af Region Hovedstaden.  det kan dog gøres langt billigere, hvis foreningens elinstallationer er af nyere dato.

Selvom det lyder lige til, så er der selvfølgelig også omkostninger forbundet med at få sat ladestandere op i sin forening. Investeringen tjener sig dog hurtigt hjem, hvis ladeløsningen også skal fungere som en ny indtjeningskilde.

Den endelige pris afhænger af en række faktorer, herunder bl.a.:

  • Skal der nedgraves kabler i jorden – og er jorden forurenet?
  • Skal græs eller asfalt opgraves?
  • Skal du have et højere leveringsomfang – og dermed belaste elnettet i højere grad, end du plejer?
  • Hvilken pris kan du få dine ladestandere til – og kan du få mængderabat?

Den indledende pris på 200.000 er et engangsbeløb. Herefter er din nye investering på plads og vil regelmæssigt tjene penge hjem til dig.

Du kan desuden selv beslutte, hvor hurtigt indtjeningen går, da du via et system som Monta kan bestemme og differentiere dine priser til f.eks. faste beboere og gæster.

Argument 5: Det er ikke besværligt at administrere ladestandere

Når den indledende investering er foretaget, følger selvfølgelig en masse bøvl og besvær med administrering af pris, brugere og fakturering… 

Eller hvad?

Heldigvis ikke. Den digitale infrastruktur omkring ladestanderne er allerede veludviklet, og der findes flere systemer, der efter en nem opsætning kører helt af sig selv.

Foreninger kan med andre ord nemt administrere brugere, deres forbrug samt holde styr på betalinger i ét digitalt system. Monta, som bruges af mange boligforeninger i Danmark, gør det nemt at tilføje og fjerne brugere, holde styr på forbrug, bestemme prisen pr. kWh og sikre, at betalingen sker med det samme.

Vores system er nemt og intuitivt at bruge for alle aldersgrupper, og dermed kan selv den 64-årige bestyrelsesformand og den 57-årige kasserer være med.

Argument 6: Foreninger behøver ikke binde sig til ét system

Det danske marked har lige siden elbilens indtog været domineret af få, store udbydere af ladepunkter. Som ejer af en ladestander har man haft utroligt lav fleksibilitet med hensyn til styring af ladestanderen.

De etablerede udbydere har haft en one-size-fits-all administrationsløsning, der kun passede til lige netop de ladestandere, de solgte. Foreningen forpligtede sig til systemet i 6 eller 12 måneder og var dermed bundet på hænder og fødder.

Den tendens har heldigvis ændret sig, og du har nu masser af muligheder for løbende at skifte administrationssystem til dine ladestandere.

Foreninger behøver ikke længere købe én samlet løsning – i stedet kan du købe ladestandere det ene sted, montering og opsætning et andet sted, og administrationssystem et tredje sted. 

Montas system passer til lagt de fleste ladestandere, fordi vi har haft fleksibilitet i fokus under hele udviklingen.

7: Det er muligt helt at fravælge administrationsarbejdet

Administrationen af ladestandere er i dag fleksibel, men det er stadig et ekstra arbejdselement i en travl hverdag for bestyrelsen i foreninger.

Derfor kan det være en oplagt mulighed at få det klaret eksternt. Hvis du som boligforening vil give dine beboere mulighed for at lade deres elbiler op uden selv at stå for administrationen, kan du få andre til at stå for det.

Du skal i så fald ikke gøre andet end at stå for investeringen i ladestandere – og derfra har du givet dig selv det bedst tænkelige udgangspunkt.

7 argumenter opsummeret

Vi opsummerer de 7 argumenter kort og præcist, så du kan tage dem direkte til bestyrelsen:

  1. Elbiler er fremtidens transportmiddel – og det bør foreninger være på forkant med ved at sikre beboerne gode lademuligheder
  2. At installere ladestandere er en unik og profitabel måde for foreninger at bidrage til den grønne omstilling
  3. Foreninger kan bruge ladestandere både aktivt og passivt til at tiltrække attraktive beboere
  4. Opstartsinvesteringen er relativt pebret, men tjener sig hjem på et par år – hvorefter det er ren profit
  5. Der findes i dag masser af gode udbydere, der gør administrationen af ladestandere enkel
  6. Foreninger behøver ikke længere binde sig til ét administrationssystem til ladestandere, da der findes flere systemer, der passer til alle typer ladestandere
  7. Administrationen af ladestanderne kan nemt og billigt outsources til andre firmaer, hvis foreningen ikke vil bøvle med den del