Monta lukker en serie B runde på 80 millioner euro med hjælp fra nye og tidligere investorer. På kun tre år har kometvirksomheden rejst 130 millioner euro og tæller 220 medarbejdere på tværs af ni lande. Monta vil med investeringen fordoble antallet af medarbejdere, fortsætte med at investere i produktet og udvide deres globale partnernetværk for at fremme den grønne omstilling i samfundet.
Den danske ladeplatform Monta har lukket en ny investeringsrunde med hjælp fra tidligere investorer Energize Capital, Headline, byFounders, AENU og Creandum. Nye investorer inkluderer GreenPoint Partners, Quantum Light og Danmark Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
På blot tre år er Monta gået fra at være en startup blandt mange til at være markedets førende ladeplatform, der strømliner ladeinfrastrukturen for operatører, virksomheder og elbilister.
Monta tilbyder en platform til operatører og virksomheder, der gerne vil håndtere priser, brugere og betalinger på deres ladestandere, mens ladestande-producenter kan optimere deres produkt ved at få indsigt i performance og forbrug samt se, hvordan de benchmarker op imod andre mærker. Systemet minimerer også downtime automatisk samt troubleshooter ladestandere, hvis de er gået offline.
“Elbiler, ladestandere og hele infrastrukturen spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Montas platform er bygget til at understøtte denne omstilling på et globalt plan ved at skabe værdi for hele værdikæden. Alt fra elnettet og ladestande-producenter til virksomheder og elbilister får gavn af vores platform, da det strømliner ladeoplevelsen og skaber et økosystem, der gør opladning enkelt. Det gør os unikke i et marked med flere mindre platforme,” fortæller Casper Rasmussen og fortsætter: "Med en million månedlige opladningssessioner og 130.000 ladestandere på vores platform, er vores vækst et bevis på, at markedet nærmer sig et vendepunkt, og vi er begejstrede for støtten fra alle vores investorer, som hjælper os med at fremme den grønne omstilling i vores samfund.”
Monta øgede sin årlige omsætning med 600%, åbnede to nye kontorer i Barcelona og Paris samt fordoblede medarbejderantallet i 2023. Montas vækst kommer i kølvandet på succesfulde partnerskaber med etablerede virksomheder som Norlys, Siemens, Uno-X, der benytter Montas platform til at håndtere deres ladestandere samt flåde-, hjemme- og udeopladningsbehov.
Det er netop Montas unikke økosystem og platform samt værdifulde partnerskaber, der har spillet en afgørende rolle for investorernes interesse. Derudover har Monta ramt sine målsætninger 14 måneder i træk, hvilket har tiltrukket yderligere opmærksomhed fra nye og tidligere investorer.
“Det globale marked for ladestandere fortsætter med at vækste med imponerende hastighed. Markedet oplever over 40% årlig vækst, og det kræver en moderne løsning til at håndtere øget kompleksitet mellem elbiler og ladeinfrastrukturen. Med Montas forretningsmodel, der understøtter hele værdikæden, er der endelig en løsning, som er skalerbar. Monta har cementeret sin position som den førende platform i branchen med sin eksplosive vækst, og vores tal viser, at Monta er den hurtigst voksende platform i sin sektor. Vi er meget tilfredse med at øge vores engagement hos Monta,” fortæller Juan Muldoon, partner hos Energize Capital og bestyrelsesmedlem hos Monta.
Monta vil bruge sin kapitalindsprøjtning på at fokusere på sin succesfulde økosystem-strategi ved at investere i produkt R&D, udvide sit partnernetværk i alle markeder samt arbejde tæt sammen med industrien for at skabe en bæredygtig ladeinfrastruktur, der giver operatører og elbilister mere kontrol over deres energiforbrug. Montas store partnernetværk vil fortsætte med at spille en afgørende rolle i at accelerere den grønne transformation i samfundet. Monta planlægger at fordoble medarbejderantallet til over 400 personer, som skal sidde på tværs af Europa samt i USA.