Monta Banner

For at gøre vores brugeres ladeoplevelse bedre, har vi tilføjet nogle nye værktøjer, som vil skabe gennemsigtighed med den information, som elbilister efterspørger og fortjener.

Dynamisk prissætning

Når en elbilist bruger appen eller bruger Monta via AppClips, skal de vide, om dynamisk prissætning er aktiveret på den pågældende ladestander, og hvordan deres ladepris kan ændre sig på grund af det. Hvis de ikke får disse oplysninger, risikerer vi at skabe forvirring og give brugerne en urealistisk forventning til ladeprisen.

Derfor har vi for brugerne implementeret følgende:

  1. Oplysninger om, at prisen er dynamisk og kan ændre sig i løbet af ladesessionen
  2. En forståelig oversigt over, hvordan prisen kan ændre sig

Brugerne kan finde disse oplysninger på den enkelte ladestanders oversigt, på kortet, og på betalingsskærmen for laderen.

Denne funktion vil være tilgængelig i vores næste opdatering!

Ny betalingsskærm

Vi har i de seneste måneder givet ladeoperatører værktøjer til at gøre prissætningen nemmere, mere fair og gennemskuelig. Selvom det føre til en bedre ladeoplevelse for elbilister, så bliver det også mere komplekst at forstå ladepriserne, navnlig når dynamisk prissætning og diverse gebyrer inddrages.

For at give elbilister et bedre overblik over betalingen har vi udviklet et ny betalings skærm, hvor alle oplysninger i den endelige pris vises inden den endelige betaling.

De oplysninger, der vises i udspecificeringen, er bl.a.:

  • Ekstragebyrer som f.eks.:
  1. Det faste gebyr for at starte en opladning
  2. Et fast gebyr, der pålægges efter et bestemt antal minutters opladning
  3. Et minutgebyr, der pålægges efter et bestemt antal minutters opladning
  4. Et blokeringsgebyr, der pålægges efter et bestemt antal minutter, efter opladningen er afsluttet, men hvor bilen endnu ikke er frakoblet.
  • Spotpriser: Hvordan prisen vil svinge i løbet af ladeperioden, hvilket gør det lettere for brugerne at forstå den anslåede pris.
  • Rabatter: Eventuelle kampagnekoder, som brugerne har modtaget fra en operatør, og hvordan de anvendes på deres ladepris.
  • Afhentningstidspunkt: Dette er relevant, hvis der er et tidsbestemt gebyr, som påvirker prisestimatet. Oplysningerne kan hjælpe brugerne med at forstå, at hvis et køretøj afhentes til tiden (eller inden for et bestemt tidsrum), kan blokeringsgebyret frafalde eller undgås.
  • Betalingsmetoder: Nye betalingsmetoder kommer snart.
  • Brugerpinkode: Godkendelse af brugeren via pinkode til at udføre betalinger med en Wallet som den valgte betalingsmetode.

Afhængigt af den betaling eller refusion, som den enkelte elbilist kan være berettiget til, så vises der også andre oplysninger.

En bemærkning om fair prissætning symbolet

I forbindelse med vores indførelse af dynamisk prissætning er fair prissætning blevet deaktiveret i appen. Du vil ikke længere kunne se, om en ladestander tilbyder en fair pris i forhold til elpriserne, da dette kun var relevant, dengang udbydernes eneste mulighed var en fast pris. Med dynamiske prissætning er en ladestanders pris i stedet knyttet til aktuelle pris på elektricitet, så den altid er fair.

Fortæl os, hvad du har brug for

Vi udvikler Monta for at betjene dig og opfylde dine behov. Hvis du derfor har nogle funktioner i tankerne, som du gerne vil se i Portalen, eller hvis du har idéer til forbedringer, så giv os endelig besked! Gå hertil for at tilføje din anmodning og dine idéer. Vi vil se frem til, at høre fra dig!