Monta Banner

Hos Monta er vores ultimative mål at give dig de bedste værktøjer til at få en bedre ladeoplevelse. Vi vil gøre dit liv så nemt som muligt under elrevolutionen. Denne måneds primære fokus ligger på at gøre det nemmere for dig at få arbejdet fra hånden og samtidig give dig god indsigt.

Se, hvad vi har forbedret og udviklet til dig, nedenfor.

OCPP-konfigurationer (Open Charge Point Protocol) direkte fra Portal

Som ladeoperatør eller installatør vil du have ét værktøj, der kan det hele – ét der er nemt at bruge og giver dig maksimal kontrol til at opsætte ladestandere, nøjagtig som du vil have dem.

Vi er klar over, at én ting, der manglede i Monta Portal, var muligheden for på eksternt hold at redigere OCPP-konfigurationer på ladestandere. Hidtil var det nødvendigt at bruge (og betale for) andre platforme, hvor resten af dine værktøjer ikke var integreret. Det krævede særlig viden og nogle gange manuelt arbejde på ladestanderen for at sætte det op.

Det hører nu fortiden til! Vink farvel til behovet for flere værktøjer og ekstra tid for at udføre arbejdet.

Kort sagt: OCPP-konfigurationer er indstillinger, du kan foretage på ladestanderen. Nogle af dem giver dig mulighed for at låse op for forskellige funktioner på din ladestander, f.eks. SmartCharge, reservationer eller fjernstyring af din lader for at låse eller oplåse kablet, justere lyset og farvestyrken på displayet osv.

Derudover kan du via ændring af OCPP-konfigurationerne også foretage grundlæggende indstillinger som f.eks. at opsætte den maksimalt tilladte strømstyrke eller beslutte, hvordan oplysninger kommunikeres mellem ladestanderen og din centrale server for at garantere sikkerhed og stabilitet. Du kan f.eks. opsætte ventetider, forskellige betingelser eller godkendelse.

Vi har løst det hele. Med Monta har du nu mulighed for at se og ændre den nuværende OCPP-konfiguration på en ladestander direkte i Portal. Det betyder, at du har:

A) Mulighed for at arbejde eksternt fra din sofa, dit kontor eller hvor som helst i verden

B) En enkel grænseflade, der giver dig et godt overblik over de ting, du kan konfigurere, og dem, du ikke kan (skrivebeskyttede)

C) Alt inden for rækkevidde med Monta, dvs. samme sted til alle dine øvrige administratoropgaver, så du sparer tid ved ikke at skulle skifte mellem forskellige værktøjer.

Du skal blot åbne Monta Portalen, vælge den ladestander, du vil arbejde med, klikke på ‘Other actions’ øverst til højre og vælge de variable for OCPP-konfigurationen, som dækker situationen (vær opmærksom på, at de kan variere fra brand til brand, og at der ikke findes nogen generelle variable).

Der er mange OCPP-variabler, som du kan konfigurere fra Monta Portal. Her er et eksempel: Hvis du vil have en af dine Alfen-ladere til maks. at bruge 10 A, skal du indstille variablen Station-MaxCurrent for den pågældende ladestander til 10 A. Nu vil den ladestander ikke kunne bruge mere end 10 A.

På den måde kan du holde alle indsigtsdata og alle data med relation til din ladestander på ét sted. Få maksimal kontrol, så du kan arbejde, nøjagtigt som du ønsker, og spare tid – alt sammen via Monta.

BEMÆRK: Der kræves teknisk viden om OCPP-konfigurationer og deres værdier for at få mest muligt ud af denne funktion. Det drejer sig om indstillinger, du kan anvende på en ladestander.

Hold styr på omkostningerne ved at drive dine ladestandere

Find ud af, hvor godt dine ladestandere eller ladesteder klarer sig. Få data på omkostningerne for opladning i forhold til indtægterne. Viden er magt.

Hidtil har du måske holdt styr på disse tal uden for Monta Portal for at få bedre forståelse for de faktiske elomkostninger ved at drive dine ladestandere. Måske har du slet ikke holdt øje med dine omkostninger, så du faktisk ikke har haft nogen mulighed for at evaluere dine ladestanderes omkostninger. I det lange løb var dette ikke bare en tidsrøver, men også en potentiel byrde for dine indtægter.

Vi har tilføjet nye funktioner i Portal, som hedder ‘Cost group’. Brugerne kan gøre dem gældende for ladestandere og ladesteder. De giver en forståelse for de faktiske elomkostninger for at drive dine ladestandere og holder styr på den faktiske omkostning.

Hvis du f.eks. har en gennemsnitlig elomkostning på 3,50 DKK for 1 kWh, kan du nu opsætte denne omkostningsmåling som en omkostningsgruppe for en ladestander eller et ladested og spore den faktiske omkostning for opladningen.

Du kan finde funktionerne for omkostningsgrupper under ‘Price Groups’ i funktionerne for din ladestander og i visningen over dit ladested.

Vend tilbage til statistikkerne over dine ladestandere eller dit ladested for at få viden om omkostningerne ved henholdsvis din ladestander eller dit ladested. På den måde kan du nemt få indsigt i de faktiske elomkostninger, der er ved at drive ladestandere, og du kan træffe velovervejede beslutninger efter behov.

Forbedring af Instant Site Import

Kan du huske, at vores  instant site import feature giver dig mulighed for at overføre et helt Zaptec-ladested til Monta med ét klik? Nu er det blevet endnu bedre.

Vores brugere, som vi har haft tæt kontakt til siden udgivelsen af denne funktion, stødte i følgende situationer på nogle problemer, når de prøvede at genimportere Zaptec-ladestandere:

  • Når der var problemer i den første import, og hvis en eller flere af ladestanderne ikke blev overført
  • Når nye ladestandere blev føjet til et eksisterende ladested

Resultatet? Manuelt arbejde for at finde og tilslutte de manglende eller nye ladestandere.

Da Monta handler om brugervenlighed, er det hele blevet løst en gang for alle!

Nu kan du søge efter manglende ladestandere og tilføje dem med et enkelt klik. Vores Portal søger efter uoverensstemmelser mellem ladestandere i Monta Portal og Zaptec Cloud og giver dig mulighed for at tilslutte de manglende eller nyligt tilføjede ladestandere i Monta i det efterfølgende trin – naturligvis med ét klik.

Du kan finde funktionen Instant Site Import under Charging Site i Monta Portal.

Spar masser af tid, og sov trygt vel vidende, at lynimporten af ladesteder er mere driftssikker end nogensinde før, og at ingen ladestandere bliver glemt.

BEMÆRK: Vores team udfører i øjeblikket de afsluttende tests for at gøre instant site import mulig for Easee-ladestandere, og der er mange flere i vente!

Acceptér teaminvitationer i Monta Portal

Hvis du inviteres til et team, hvorfor kan du så kun se det i appen, hvis du primært bruger Portal?

Du bad om det. Vi leverer det:

Når du inviteres til et team, kan du selv vælge, om du vil se det og svare fra appen eller fra Portal. Det afhænger kun af dine præferencer.

Nu kan alle, der bruger Monta Portal til at administrere ladestandere og/eller teams, acceptere teaminvitationer direkte i Portal, uden at de behøver at åbne appen for at acceptere invitationen.

Når du bliver inviteret til et team, får du en notifikation i enten Portal eller via e-mail, hvor du ganske enkelt kan se og acceptere invitationen i Monta Portal.

En lille programrettelse, men vores ultimative mål er at gøre din hverdag lidt nemmere.

Integration af ladestandere – nye modeller tilføjet

Vi har tilføjet 20 nye ladestandermodeller i den forgangne måned, så vi nu har integrationer til 243 modeller i alt! Se den komplette liste her (tilgængelig på engelsk).

Fortæl os om dine behov

Vores produkt skal være til glæde for dig. Hvis du derfor har nogen funktioner i tankerne, som du gerne vil se i Monta Portal, eller hvis du har idéer til forbedringer, så giv os endelig besked!

Gå hertil for at anmode om funktioner, give feedback eller stemme på idéer fra andre Monta-brugere.

Uanset hvad det er, så elsker vi at høre fra dig!